Leo Tolstoj - Anna Karenina

3. Skrivemåde - Fortællerposition - Kapitelopdeling

 

Tolstojs skrivemåde

 

Tolstojs skrivemåde er beskrevet af ham selv. Han deler materialet op i ”små kapitler” og ”hver kapitel skal kun udtrykke én idé eller én følelse”. Det betyder, at ”handlingen (eller ”plottet”) kommer i anden række, og at den er underlagt hans udtømmende behandling af en ide eller en følelse. Virkelighedsbilledet bliver således opdelt i smådele, og den udtømmende fokus er på en del – en lille informationsdel – på bekostning af den tidsmæssige fremadskridende historie.[1]

Anna Karenina er delt op i 8 hoveddele, og disse er igen delt op i små kapitler (fra 19 til 35) og bogen består sammenlagt af 215 kapitler.

Talrige er de forsøg, der er gjort på at give en oversigt over bogens indhold ved en kortfattet kapitelgennemgang[2]. Men disse deler alle bogen op efter handling, og den samme handling (eller handlingssituation) strækker sig gerne over flere kapitler. Tilsyneladende er der ingen, der har forsøgt sig med en kapitelgennemgang, der følger Tolstoj system og sætter – eller forsøger at sætte – en idé- eller følelsesoverskrift på hvert kapitel.

Det er gjort nedenfor, med tilføjelse af stedbetegnelse, handlingsbeskrivelse og i muligt omfang Tolstoj forklarende eller generaliserende betragtninger.

 

 

Fortællerposition

 

Tolstoj indtager ikke nogen fast fortællerposition. Han ser det skiftevis fra de forskellige personers synsvinkel. Nogle gange helt på niveau med dem eller inde i dem. Eksempel på begge dele er Stivas situation i de første kapitler og hans samtale med sig selv f.eks. Del 1 kapitel 1 s. 6 og kapitel 2 side 8.

Det mest markante eksempel på indre dialog er Annas samtale med sig selv både i lejligheden Del 7, Kapitel 27 s. 868 og især i vognen på vej til banegården lige før hendes selvmord Del 7 kapitel 29, s. 875) Andre gange ses begivenhederne blot  med udgangspunkt i en af personernes synsvinkel, men mere vidende end de – og iblandt alvidende.  Ind imellem kommer Tolstoj med generelle betragtninger – berømtest er indledningsbemærkningen ”Alle Lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig”.

 

 

Kapitelindhold

 

a)     sted og tid

b)     følelse eller idé

c)     situation

d)   handling

e)     Tolstojs kommentar

f)   Katakteristika

 

 

Del I.

 

Kapitel 1 (s. 5):

a)     Oblonskijs hus - 3 dage efter, at Stivas utroskab er blevet opdaget

b)     ærgrelse - Stiva (Stefan Arkádjevitsj Oblonskij) ærgrer sig over sin reaktion, da Dolly (Darja Alexandrovna Oblonskaja) viser ham det brev, der afslører, at han har et forhold til en franske guvernante (tidligere ansat hos dem).

c)     Huset er i oprør, kokken er rejst og flere tjenestefolk ønsker at sige op, Dolly vil ikke have noget med Stiva at gøre og vil ikke bo under samme tag

d)   Stiva vågner og opdager, at han ikke er sin kones soveværelse

e)     ”Der skete…hvad der sker med de fleste mennesker som uventet gribes i en eller anden skændighed. Han evnede ikke i hast at bringe sit ansigtsudtryk i overensstemmelse med den helt nye situation…” (s. 7)

f)   Tiden er realistisk, de ting Stiva foretager inkl. hans tanker tager nogenlunde den tid, det tager at læse det.

      Drømmen s. 5-6 er realistisk beskrevet i sin blanding af virkelighed og fortegnet virkelighed.

      Detaljer og gøremål er realistisk skildret, hans opvågnen, og at han favner puden. Hans vekslen mellem at "glemme" det lidt - og hans rådvildhed der munder ud i jammer er realistisk skildret. Bemærkningen om tøflerne "hans hustrus fødselsdagsgave til ham forrige år" er realistisk, sentimental som den er. Den anføres som en neutral oplysning , altså forfatterens viden, men det er jo noget Stiva selv bemærker. At den anføres neutralt viser, at det sker mere eller mindre ubevidst i Stivas hovede.

 

 

Kapitel 2  (s. 7):

a)     Oblonskijs hus - samme dag

b)     retfærdiggørelse – Stiva mener sig i sin ret til at være Dolly utro ”hun…der syntes lidt udslidt, kendeligt mærket med årene…ikke det ringeste smuk…ikke besad andre fordele  end at være en god moder, retfærdigvis måtte føle sig forpligtet til at vise overbærenhed” (s. 8)

c)  samme situatio som i kapitel 1

d)     Stiva har en indre monolog (om det skrækkelige i situationen og Dollys lykke), hans tanker kører i ring, tjeneren kommer med et telegram med oplysning om, at Anna Arkadjevna Karenina, hans søster, kommer ”hertil i morgen”.

e)     ”Skønt Stefan Arkadjsevitsjs forseelse over for hustruen var uden for enhver tvivl og åbenbar for alle, og skønt han var sig dette fuldt bevidst, stod dog alle i huset, ja selv den gamle amme, Darja Aleksandrovnas intimeste ven, på hans side.”

 

Fortsættes



[1] Richard F. Gustafson, Leo Tolstoj – Resident and Stranger, Princetown University press 1985

[2] Se til eksempel Cliffs notes on Tolstoys Anna Karenina eller Sparknotes Anna karenina Leo Tolstoy